Legetøj kan både være sjovt og økologisk

Mange oplever, når de får et barn, at de får et større fokus på, hvad ting er lavet af. Det er ikke mindst de ting, som barnet skal bruge. Det gælder ikke mindst legetøjet. For der findes mange forskellige stoffer i legetøj, der ikke er sunde for dit barn. Det er derfor ikke kun overpylrede forældre, der ser på varedeklarationen, når det køber legetøj. Det gør helt almindelige forældre også. 

Når du køber legetøj til dit barn, kan det være en god ide, at du ser på, om det er økologisk. På den måde kan du nemlig være sikker på, at der ikke er nogen skadelige stoffer i. Hvis du ikke har lyst til at skulle læse hele varedeklarationen igennem, hver gang du køber legetøj, er det smarteste og nemmeste, at du køber økologisk legetøj

For nogle kan det dog godt lyde lidt fodformet og kedeligt at lege med økologisk legetøj. De ser det ikke som noget, der kan være så sjovt og farverigt, som deres børn gerne vil have. Men sådan behøver det dog langt fra at være. Der kan sagtens være legetøj, der er både økologisk, sjovt og farverigt. 

For eksempel kan legetøjet blive farvet med naturfarver. Det gør, at der ikke kommer skadelige farvestoffer i, men at legetøjet stadig har de sjove farver, som dit lille barn vil være begejstret for. 

En af de former for økologisk legetøj, som mange mindre børn, er meget vilde med, er træbolde i forskellige farver. De kan bruges til mange forskellige former for lege. De er dermed med til at gøre, at dit barns fantasi virkelig kan komme på arbejde, når han eller hun leger med dem. 

Der findes dog også økologisk legetøj til større børn. Det kan for eksempel være et trææg malet med naturfarver. Inde i æggene er der forskellige former for små trædyr. Det kan være katte og hunde. Trææggene er noget rigtig godt legetøj, som dine børn kan have med, når de skal besøge bedsteforældre, og når I skal på ferie. 

Stort set alle børn kan godt lide at udtrykke sig med farver. Børn tegner rigtig meget, og når de gør det, kan de sagtens ende med at sidde og bide i at blyanten. I det tilfælde er det selvfølgelig også rart, at du kan vælge et økologisk alternativ. Det kan du heldigvis også. Der kan du vælge farveblyanter, der er lavet i ubehandlet, økologisk træ og har flere forskellige farver at vælge imellem. 

Emilie Ann Jacobsen