Giv dit hjem en makeover med fototapet

Med fototapet fra Tapeteksperten.dk kan du skabe et helt nyt hjem. Fototapet er en ideel løsning, hvis du ønsker at friske din bolig op og sætte kulør på hverdagen. På Tapeteksperten.dk finder du et imponerende udvalg af fototapet, som vi for overskuelighedens skyld har opdelt i kategorier efter motiv.Vores kategorier byder på alt fra jungle, blomster, skov, verdenskort, beton og sort/hvid til graffiti, strand, grønt, natur, metropol, motiver til børn og sten. Størstedelen af vores fototapet er af papir, mens andet er non-woven eller easy-up. Vores mange valgmuligheder gør det muligt for dig at vælge netop det motiv og den kvalitet, du ønsker. Desuden fås vores fototapet i mange forskellige prisklasser, og vi har garanteret også noget, der passer til dit budget. Under fanen ”Fototapet” på vores hjemmeside har vi dedikeret en kategori til restpartier, hvor du altid kan finde flot tapet til gode udsalgspriser og spare over 50 %.

Inviter naturen indenfor

Hører du til blandt dem, der tænker, at tapet er håbløst gammeldags, så kan du godt tro om igen. Når du dekorerer dine vægge med fototapet, får du mulighed for at invitere naturen indenfor og tage nutidens plantetrend til et helt nyt niveau. Tag eksempelvis et kig på kategorien jungle, under hvilken du kan finde fototapet med et univers af planter og træer, grønne oaser, tropiske jungler og søer og vandfald. Du kan også lade dig inspirere af vores fototapet med motiver af blomster. Under denne kategori finder du alverdens blomster i alverdens farver, og du kan sikkert hurtigt vurdere, om du foretrækker nærbilleder, hvor blomsternes detaljer kommer til deres ret, eller om du foretrækker billeder taget på afstand, som fanger blomsternes mangfoldighed.

Er du typen, der kunne slentre en tur i skoven hver dag, ville du formentlig sætte pris på, hvis skoven kom til dig i ny og næ. Og det kan den sagtens! Vælger du fototapet med skovmotiv, vil du kunne beundre skoven hver eneste dag. Vores udvalg af fototapet med skovmotiver byder blandt andet på motiver med palmetræer, der vajer i vinden, dybe træalléer, mystiske og mørke skandinaviske skove og træer, der pryder søbredder. Fælles for alt vores fototapet er, at det vil tilføje en helt særlig atmosfære til dit hjem.

Fototapet tilpasset dit hjem

Vores fototapet fås i standardmål, men i de fleste tilfælde kan du også tilpasse størrelsen, så fototapetet passer til din væg. Vi leverer dit fototapet i unikke størrelser cirka otte dage efter, du har bestilt det.

admin