Har du smerter i skuldrene, når du løfter armene over hovedet?

Mange går rundt med smerter i kroppen uden at vide, hvorfra de stammer. Smerter, der opstår et sted i kroppen, kan være symptomer på ubalancer andre steder i kroppen. Det er en videnskab at forstå, hvor smerter kommer fra, hvorfor man har dem, og hvad man kan gøre. Derfor oplever desværre mange også, at de må gå til lægen og flere specialister for at finde frem til, hvad årsagen til smerterne er.

Hvad kan årsagen være til smerter i skuldrende?

Smerter i skuldrene kan man få ved at have for mange spændinger i kroppen, eller hvis du for eksempel har gået rundt med smerter i nakken. Det kan også skyldes, at du har en indeklemning i skuldrene, hvor vævet kommer i klemme mellem skulderbladsknoglen og overarmsknoglen. Det kaldes for skulder impingement, hvilket er en smerte, der opstår, når man løfter armene op over hovedet. Hvis du oplever impingement, skal du have fundet ud af hvorfor. Det er ikke altid lige alarmerende, men det er noget, som er en god idé at få tjekket alligevel, da det aldrig er fedt at gå med smerter.

Sådan kan du blive smertefri

Har du smerter i skuldrene, når du løfter armene over hovedet? Er du ung under 25 år, er der stor sandsynlighed for, at impingement i skuldrene er på et tidligt stadie. Det betyder, at du med al held kan træne det væk eller få hjælp til at slippe af med smerterne ved akupunktur eller massage. Studier viser, at sportsfolk kan have indeklemning i skuldrene uden smerter. Så selv om du skulle have diagnosen, kan du holde smerterne på afstand ved hjælp af træning.

Er du ældre end 25, og har du gået med problemet i længere tid, kan smerter i skuldrene blive et længerevarende problem. Der findes mange forskellige behandlingsstrategier, hvor man arbejder med kropsholdning og relevante skulderbladsøvelser. Men der er ingen garantier for, at det virker for alle.

admin