Optimér arbejdsgangene i køkkenet

Hvis du arbejder i et industrikøkken, på en restaurant, i en kantine eller lignende, er det vigtigt med gode, effektive og hensigtsmæssige arbejdsgange. Indretningen er utrolig vigtig i et storkøkken, fordi den skal bidrage til så få løft og skridt som muligt og samtidig sørge for, at arbejdet kan udføres på den kortest mulige tid.

Der er nogle konkrete måder, hvorpå du kan optimere arbejdsgangene i køkkenet. Vi kommer med tre gode råd her.

Tænk i retninger og gangarealer

Det er vigtigt, at det er let at komme omkring i køkkenet i så lige linjer som muligt. Derfor skal du tænke i arbejdsstationer og destinationer, når du indrettet køkkenet. F.eks. er det vigtigt, at det er let at komme ud i kølerummet, uden at personalet skal zigzagge mellem masser af møbler og smyge sig omkring hjørner og skarpe kanter hver gang. På samme måde bør der tænkes gangarealer ind i alle arbejdsstationerne, når du indretter med hylder og arbejdsbord til køkkenet.

Kategorisér udstyret

Har du en varm station i køkkenet, hvor der tilberedes kød og grøntsager på pander og i gryder, så sørg for at opbevare gryder, pander, skeer, paletknive og deslige samlet, så vedkommende, der betjener stationen, ikke skal gå efter udstyr, som han eller hun hele tiden skal bruge. Måske skal der også være knive og skærebrætter her, ligesom olie og krydderier sikkert også hører til ved denne station.

Placér det tunge i midten eller bunden

Når du skal sætte dine ting på hylderne og give dem en plads, så overvej først og fremmest, hvilket udstyr der bruges mest. Dette skal selvfølgelig være let at få fat på. Samtidig bør tunge maskiner placeres lidt nedenfor midten, så de ikke belaster eller risikerer at falde ned i hovedet på én, når det skal bruges.

admin