Som rytter er det vigtigt at kunne kommunikere med sin hest, og at hesten forstår, hvad man vil have den til under ridningen. Det er en vigtig del af hestens træning, at den lærer at forstå de signaler, rytteren sender. Dette anvendes der fire midler til: Schenklerne (rytterens ben), hånden, stemmen og vægten. Alle disse tages i brug, når du skal kommunikere med din hest.
Brug ikke pisken som straf
Ridepiske er ikke beregnet til at straffe hesten, men derimod til at give små signaler, så hesten ved, hvad den skal gøre. Pisken skal ikke bruges til at slå hårdt, men give små dask til hesten. Heste er nemlig ikke intelligente nok til at forstå, hvis den bliver straffet. Piskens effekt er at få hesten til at løbe, men mange rytteres umiddelbare modsvar til dette er at få hesten til at stoppe, og så går hele idéen med at bruge pisken af, og hesten bliver forvirret.
Faktisk bruges pisken oftest i træningen af hesten med det formål, at hesten skal lære at reagere på rytterens schenkel, altså ben. Her er pisken et glimrende hjælpemiddel.
Tillid
Tillid mellem rytteren og hesten er helt essentielt for at få hesten til at gøre, som man vil have. Derfor nytter det ikke noget at forsøge at straffe hesten. I stedet skal man have hesten til at stole på én. Hvis du pisker den, og den løber frem, og du derefter forsøger at stoppe den, så nedbryder du tilliden fremfor at opbygge den. Og så vil hesten på sigt lytte mindre til dig. Når du sender signaler til hesten, skal hesten have lov at reagere på disse signaler, før man begynder at standse den. Og så er det vigtigt at rose hesten med klap og rosende stemme.
